Så gammel er feen Ofelia

Lilypie First Birthday tickers

fredag den 23. november 2012

Ofelia 5 måneder

I går blev mit lille pus, min lille fe 5 måneder!! Det er ikke til at forstå, at der allerede er gået 5 måneder. Der er sket så meget på så kort tid. Min baby som ingen ting kunne er nu en baby, som kan så meget og så alligevel ikke rigtig noget. Da jeg i går sad og så på billeder fra fødslen og minutterne derefter, kunne jeg ikke lade være med at fælde en lille tåre. Der er så mange minder bundet til disse billeder både af de glædelige og lykkelige, men også minder der var knap så lykkelige, og minder der helt sikkert har været med til, at jeg har det så elendigt med at overlade min Feamus til andre - selv til Casper (Ofelias far og min vidunderlige kæreste), han har kun haft hende alene en gang i længere tid og det var i lørdags.  

Ofelia er gået fra at være en kæmpe baby på 4040 gram fordelt på kun 51 cm, og nu er hun en baby som lægger under gennemsnittet hvad angår vægten og over gennemsnittet i højden, ja hun er lang og slank. Præcist hvor meget hun vejer ved jeg ikke, men vi hoppede lige på farmors vægt her til aften, og den sagde 6,5 kg. og så er hun 67 cm lang.
Motoriske vil Ofelia ikke så meget, når hun er alene om det!! Hun kan godt trille fra ryg til mave, men hvorfor trille?? når man kan græde og så kommer mor og hjælper en om på maven, det samme gælder den anden vej -altså fra mave til ryg. Hun kræver rigtigt meget af os som forældre- for alene gider hun ikke at være og vi vil hellere end gerne være sammen med hende 24/7, men det er hårdt at man hele tiden skal være på - Hun vil gerne have opmærksomhed fra en HELE tiden og så skal man hele tiden finder på noget nyt. Onkel har sgu' nok ret hun bliver/er en lille DIVA, men pyt vi ELSKER hende.
Endvidere må vi nok erkende at vi har en rigtig krudtugle, som  ELSKER at møffe rundt ovenpå os og generelt elsker vilde fysiske aktiviteter. Hun har fundet ud af hun kan sidde, men hun kan ikke selv komme op i siddepositionen såååå mor her prøver at øve det med hende ;) Det er virkelig irriterende, at hun har opdaget siddepositionen for nu gider hun ikke rigtigt at lægge på maven længere :/ - Har I et godt råd til hvordan jeg får hende til at være vild med mavepositionen igen??  

Der er så meget mere at fortælle om den lille krudtugle, men sengen kalder for jeg er jo også mor i morgen ;D LOVE IT<3 <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar